Dette er en gammel revision af dokumentet!
Indholdsfortegnelse
Rideklubben Karuplund
Om rideklubben
Rideklubben Karuplund (RKK) har fokus på at give børn og unge i Jystrup, Ringsted og omegnskommuner gode muligheder for at gå til ridning. Fællesskabet omkring hestene og ridesporten er i centrum, og der skal være plads til alle. Klubben har til huse på Karuplund Ridecenter, hvor vi lejer os ind og lejer stedets heste og ponyer. På nuværende tidspunkt er det Karuplund Ridecenter, der står for selve rideundervisningen, men det er klubbens ambition på sigt selv at kunne tilbyde undervisningen til vores medlemmer.
Aktiviteter og arrangementer
Det er klubben, der driver og tilbyder de sociale aktiviteter og arrangementer i hverdagen. Det tæller blandt andet vores juniorklub, ridestævner, klubmesterskaber og andre hyggelige arrangementer på tværs af klubben. Du kan følge med i vores kalender og nyheder på vores hjemmeside www.rideklubbenkaruplund.dk samt på vores Facebook-side under navnet „Rideklubben Karuplund“.
Medlemskab
Det koster 350 kr. om året at være medlem af rideklubben, og indmeldelse sker direkte via vores hjemmeside. Det er et krav, at alle, der modtager undervisning i rideskolen på Karuplund Ridecenter, er medlemmer af RKK.
Sted og praktiske oplysninger
Klubben holder til på adressen:
Egemosevej 1, 4174 Jystrup (på Karuplund Ridecenter).
Kontakt
Klubbens primære e-mailadresse er: info@rideklubbenkaruplund.dk
Hjemmeside: www.rideklubbenkaruplund.dk
Bestyrelse
Vores bestyrelse består i øjeblikket af følgende fire medlemmer:
Formand: Kimmi Wesselhoff
Næstformand: Maria Seratski
Kasserer: Lene Alvang
Bestyrelsesmedlem: Natasha Faurskov
Vedtægter og andet materiale
Jeg har vedhæftet vores logo samt klubbens vedtægter til denne mail, som du meget gerne må lægge på siden.
Vedtægter for Rideklubben Karuplund
§1
Stk. 1. Klubbens navn er Rideklubben Karuplund
Stk. 2. Forkortelse: RKK
Stk. 3. Klubbens hjemsted er Karuplund Ridecenter, Ringsted Kommune
Stk. 4. Klubbens stiftelsesdato er 9. februar 2016
§2
Stk. 1. Klubbens formål er at fremme interessen for ridesporten og at samle medlemmerne til udøvelse af denne idræt, samt at oplære navnlig ungdommen i alt vedrørende hestens brug og pleje.
§3
Stk. 1. Rideklubben er medlem af Dansk Ride Forbund under Danmarks Idræts Forbund, hvorfor klubben og hvert enkelt medlem er forpligtet til at rette sig efter de to nævnte forbunds love, reglementer og bestemmelser, herunder de voldgiftsbestemmelser de pågældende forbund har fastsat.
§4
Stk. 1. I rideklubben kan optages aktive medlemmer og støttemedlemmer. Aktive medlemmer har ret til at deltage i alle ridesportslige aktiviteter i rideklubben. Støttemedlemmer defineres som medlemmer, der primært ønsker at støtte rideklubben, og må ikke deltage i ridesportslige arrangementer som afholdes efter DRF's reglement. Alle aktive medlemmer har stemmeret til generalforsamlingen, idet stemmer for medlemmer under 18 år kun kan afgives af deres forældre eller værge.
Stk. 2. Medlemskabet er gældende fra den dato bestyrelsen modtager kontingentbetaling.
Stk. 3. Optagelse af umyndige kræver samtykke fra forældre/værge.
§5
Stk. 1. Klubbens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for klubbens gæld eller andre forpligtelser.
§6
Stk. 1. Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til et medlem der gør sig skyldig i usportslig optræden eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen. Medlemmet skal have adgang til at udtale sig over for bestyrelsen, inden afstemningen finder sted.
Stk. 2. Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage.
Stk. 3. Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil.
Stk. 4. I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer (blanke tæller som afgivne).
Stk. 5. Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig.
Stk. 6. Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Ride Forbunds Disciplinærudvalg inden 4 uger.
Stk. 7. I det af stk. 1. omhandlende tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes, ved skriftlig afstemning og med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer afgøre, at sagen via hovedbestyrelse indbringes for Dansk Rideforbunds Disciplinærudvalg til afgørelse af om der tillige skal ske udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idræts Forbund, at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idræts Forbund (eksklusion).
§7
Stk. 1. Medlemskontingentet for næstfølgende år fastsættes af bestyrelsen for 1 år ad gangen og forelægges den ordinære generalforsamling til endelig godkendelse.
Stk. 2. Der opkræves medlemskontingent årligt forud og er forfaldent til betaling den 2. januar.
Stk. 3. Medlemskab skal opsiges via klubbens hjemmeside www.rideklubbenkaruolund.dk senest inden årsskiftet.
Stk. 4. For indmeldelse i årets sidste kvartal betales der ikke kontingent for pågældende år.
Stk. 5. Kontingent tilbagebetales ikke.
Stk. 6. Bestyrelsen kan slette et medlem, der ikke har betalt kontingent rettidigt og som heller ikke har betalt senest 14 dage efter at have modtaget krav herom. Forfaldent kontingent skal betales uanset ophør af medlemsrettigheder.
§8
Stk. 1. Klubbens anliggender varetages af en bestyrelse på maks. 5-7 medlemmer, der alle skal være fyldt 18 år.
Stk. 2. På generalforsamlingen vælges medlemmer til bestyrelsen samt 2 suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Stk. 3. De aktive medlemmer fra og med 8 år til og med 18 år vælger 2 juniorrepræsentanter samt 1 juniorsuppleant til juniorudvalget. Man kan blive valgt til juniorudvalget fra og med det år man fylder 12år til og med 18 år. Juniorrepræsentanterne inviteres til at deltage i alle bestyrelsesmøder når de ønsker det. Dog minimum en gang hvert kvartal. Juniorrepræsentanterne har ikke stemmeret i bestyrelsen.
Stk. 4. Suppleanter deltager i bestyrelsesmøder men har ikke stemmeret.
Stk. 5. I tilfælde af vakance for formanden eller andet bestyrelsesmedlem indtræder en af suppleanterne i bestyrelsen. Såfremt suppleanternes pladser er vakante, supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste generalforsamling. Efter indtræden eller supplering konstituerer bestyrelsen sig på ny.
Stk. 6. Bestyrelsen nedsætter efter behov et antal primære udvalg med et bestyrelsesmedlem som formand.
Stk. 7. Genvalg kan finde sted.
Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmer samt revisorer vælges for 2 år. Halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne afgår i lige år og halvdelen i ulige år. Endvidere afgår 1 revisor hvert år. Første gang ved lodtrækning. Juniorrepræsentanter samt juniorsuppleant vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted.
§9
Stk. 1. Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årligt, men i øvrigt efter behov eller på forlangende af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2. Alle bestyrelsesbeslutninger tages ved simpelt flertal, se dog 56. Står stemmerne lige er formandens stemmer afgørende, og i dennes forfald næstformandens. For at gyldig bestyrelsesbeslutning kan tages, skal mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer være til stede og deltage i afstemningen. Næstformanden træder under formandens forfald eller vakance i dennes sted.
Stk. 3. Sekretæren fører protokol over forhandlingerne på bestyrelsesmøderne, og et beslutningsreferat godkendes på førstkommende bestyrelsesmøde. Ved møder med enkeltpersoner eller offentlige myndigheder m.m. underskrives protokollen af bestyrelsen på førstkommende bestyrelsesmøde.
§ 10
Stk. 1. Bestyrelsen disponerer over klubbens midler og varetager dennes tarv på bedste måde. Prokura kan meddeles kassereren, der er bemyndiget til at underskrive de dokumenter om køb/salg og anden afhændelse samt pantsætninger, som er en følge af generalforsamlingsbeslutninger der er truffet herom i medfør af lovens 5 11.
§ 11
Stk. 1. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen. Den ordinære generalforsamling afholdes i første kvartal. Tiden og stedet for generalforsamlingen skal tillige med dagsordenen og de af bestyrelsen fremsatte forslag og allerede indkomne forslag, skriftligt meddeles klubbens medlemmer mindst med 21 dages varsel.
Stk. la. Digital generalforsamling. Bestyrelsen kan beslutte, at der udelukkende afholdes en digital generalforsamling.
Stk. Ib. Beslutningen efter stk. la kan alene træffes, såfremt en fysisk generalforsamling ikke kan afholdes som følge af force majeure, herunder ved myndighedspåbud.
Stk. 1c. Bestyrelsen fastsætter de nærmere krav til de digitale systemer og medier, der skal anvendes i forbindelse med den digitale generalforsamling efter stk. la. Bestyrelsen skal ved en digital generalforsamling sikre, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis, herunder at vedtægternes øvrige bestemmelser om generalforsamlingens afvikling iagttages. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at der sikres betryggende deltagelse og afvikling under hensyntagen til medlemmernes ret til at ytre sig og stemme på generalforsamlingen.
Stk. Id. Bestyrelsen skal gøre foreningens medlemmer bekendt med, at der afholdes en digital generalforsamling i forbindelse med indkaldelse til generalforsamlingen.
Stk. le. Bestyrelsen skal oplyse foreningens medlemmer om, hvordan digitale systemer skal anvendes i forbindelse med generalforsamlingen. Foreningens medlemmer skal ligeledes oplyses om, hvordan de tilmelder sig den digitale generalforsamling, og hvordan de kan finde oplysninger om fremgangsmåden ved generalforsamlingen.
Stk. If. Det digitale system skal på pålidelig måde kunne fastslå, hvem der deltager i generalforsamlingen, således der undgås uvedkommendes deltagelse. Systemet skal ligeledes sikre muligheden for hemmelig afstemning.„
Stk. 2. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes. Der indkaldes til generalforsamling via mail.
Stk. 3. Aktive medlemmer over 18 år har stemmeret og er valgbare til bestyrelsen, hvis de har betalt kontingent og været medlem af klubben i mindst 3 måneder. Aktive medlemmer kan indstille passive medlemmer som kandidater til bestyrelsen.
Stk. 4. Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsen aflægger beretning.
3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Behandling af indkommende forslag.
6. Valg af bestyrelse (2-4 hvert år)
7. Valg af 2 suppleanter (1 hvert år).
8. Valg af 2 juniorrepræsentanter og 1 juniorsuppleant.
9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. 10 Eventuelt.
Stk. 5. Generalforsamlingen træffer bestemmelse om køb, salg og anden afhændelse og pantsætning af klubbens faste ejendom, overgang til selvejende institution m.m.
Stk. 6. På generalforsamlingen vælges personer og øvrige beslutninger ved almindeligt flertal, se dog 5 12 og 5 15. Afstemning foregår ved håndsoprækning medmindre bestyrelsen eller 2 medlemmer kræver skriftlig afstemning, se dog 5 6 stk. 1 og stk. 2. Står stemmerne lige er forslaget forkastet.
Stk. 7. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 8. På første bestyrelsesmøde efter ordinær eller ekstraordinær generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig med formand, næstformand, kasserer, sekretær og menige medlemmer.
§ 12
Stk. 1. Til forandring af lovene kræves en majoritet på 2/3 af de afgivne stemmer på generalforsamlingen.
Stk. 2. Enhver ændring af lovene skal indberettes til DRF til godkendelse.
§ 13
Stk. 1. Regnskabet går fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2. Regnskabet forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse efter regnskabet er revideret af de 2 revisorer, som er valgt af den ordinære generalforsamling.
§ 14
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne anser det for nødvendigt, eller når mindst 20 % af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig begæring herom. En sådan generalforsamling skal senest 14 dage efter begæring indkaldes med mindst 14 dages varsel.
§ 15
Stk. 1. Klubbens opløsning kan kun finde sted, når beslutninger herom vedtages på 2 efter hinanden afholdte generalforsamlinger med mindst 14 dages mellemrum.
Stk. 2. Ved den første af disse generalforsamlinger skal beslutninger om opløsning vedtages med mindst 3/4 af de afgivne stemmer.
Stk. 3. Ved den anden generalforsamling kan opløsning vedtages ved almindeligt flertal.
Stk. 4. Eventuelle aktiver skal tilfalde ridesportslige aktiviteter inden for distrikt 4
Underskrevet 17-04-2025_-_Sara Braun Jakobsen

